Skip to main content

Partnerens Klimadashboard anerkendes af Børsen Bæredygtig

Vores Klimadashboard er blevet udvalgt som en af de 50 Børsen Bæredygtig Cases 2023 og indgår dermed i et skarpt felt af grønne og visionære projekter, der er blevet udvalgt fordi de skubber til den grønne omstilling.

Partnerens Klimadashboard er et digitalt og interaktivt kunderettet dialogværktøj, der omsætter og synliggør data fra vores specialudviklede CO2e-beregner til konkrete anbefalinger, som kan gøre en reel forskel, når det kommer til klimahandling. 

Vores Klimadashboard er blevet til i samarbejde med Viegand Maagøe og Gate21, og er allerede blevet taget rigtigt godt imod af mange af vores kunder, som arbejder med deres klimabelastning, og gerne vil rådgives om, hvordan de kan træffe grønnere valg, når det kommer til deres rengøringsløsninger. 

Catja Winther, Partnerens adm. direktør, fortæller: ”Vi ved, at mange af vores kunder er ved at gøre sig klar til at skulle rapportere om bæredygtighed og lægge klimaregnskaber, og derfor synes vi, det er vigtigt at tage snakken med dem nu. Vores Klimadashboard præsenterer kunden for data på deres rengøringsløsning samt interne forbrug på foreksempel forbrugsartikler så som toiletpapir, håndark mm. som vi omsætter til konkrete anbefalinger om reduktioner. Det kan vi bl.a. fordi vores beregner har en detaljegrad, der gør det muligt for os at nedbryde CO2e-udledningen indenfor de 6 områder vi har data på.” 

”Vi er målrettet på, at vi skal gøre det nemt for vores kunder at bruge den data vi ligger inde med, til at træffe grønnere valg, der rent faktisk gør en forskel” uddyber Catja “Når vi præsenterer vores kunder for Partnerens Klimadashboard, kan vi se, at det giver både en ro, øget tillid og et styrket samarbejde, at vi kan understøtte deres bæredygtighedsarbejde både med data og rådgivning.”

Vores klimadashboard er udviklet ovenpå et Grøn Cirkulær Omstillings-forløb medfinansieret af EU-midler. Som servicevirksomhed ligger vores største udledning i GHG-protokollens scope 3, som er udledningen uden for virksomheden egen forretning, men derimod hos kunderne. Derfor er vores udledning afhængig af de valg, som vores kunder træffer. Det er ud fra denne erkendelse at Partnerens Klimadashboard er skabt. Med vores unikke CO2e-beregner og Klimadashboard kan vi understøtte de fremtidige ESG-krav, som vores kunder bliver forlagt. Anerkendelse fra Børsen Bæredygtig er vi overnud glade for. Hvis vores projekt kan inspirere andre virksomheder, der står overfor liggende udfordringer, er det blot endnu en fjer i hatten. 

Læs mere om Partnerens Klimadashboard her https://partneren.dk/klimadashboard/

Er du interesseret i at høre mere om Partnerens Klimadashboard og om grønne løsninger der kan gøre en forskel, så kontakt Catja Winther på 3535 3580 eller cw@partneren.dk


HVORDAN UDVÆLGES BØRSEN BÆREDYGTIG CASES

Børsen Bæredygtig’s redaktion og et advisory board sammensat af seks stærke profiler indenfor bæredygtighed og grøn omstilling i erhvervslivet, udvælger hvert år 50 projekter, der hyldes for at skubbe til den grønne omstilling. For at blive udvalgt, skal ens virksomhed gøre det særligt godt på den grønne front med et konkret projekt. Projektet skal have en positiv effekt på omverdenen og være forretningskritisk. Projektet skal også være skalerbart og have en målbar effekt og meget gerne kunne overføres til andre brancher.

Partnerens Klimadashboard er udvalgt i kategorien Modvirkning af klimaændringer iht. EU-taksonomien.

SE DE 50 INSPIRERENDE BØRSEN BÆREDYGTIG CASES HER